Dubrovnik aerial

Kroatien

  • Priser fra: 1995 DKK

#tropisk#kroatien

Kroatien er den mest kendte og foretrukne feriedestination i Vestbalkan. Kombinationen af tusind år gamle verdensarvsbyer, smuk og u-spoleret natur samt et havnebassin der anses for at være det reneste i Europa og et øhav der endnu, stort set er uopdaget, er på vej til at gøre Kroatien til et af de mest populære rejsemål i verden. En anden faktor til den stigende popularitet er muligheden for alsidig turisme.

Når du snupper en pause fra solbadning og dukkerter, er der altid muligheder for aktiviteter der får adrenalinen i gang, eller sightseeing og oplevelser for en hver smag. Derfor er Kroatien ikke kun en badenation, men et land for en hver smag.

Stil et spørgsmål

Europas længste kysttrækning. Hele 6.000 kilometer kyst!

I fugleflugt er den kroatiske kyst ikke mere end 600 kilometer lang, men strækningen er så snoet, at vejlængden kommer op på næsten 1.800 kilometer. Med yderligere 4.000 kilometer kyst omkring de 1.185 øer er der masser af plads at folde badehåndklæderne ud på stranden.

 

Områder

Istrien er det mest kendte område i Kroatien. De fleste danskere der har holdt ferie på disse breddegrader, har slået sig ned her på grund af de mange campingpladser. Men længere sydpå ligger Dalmatien og de Kroatiske øer. De bedste strande og nationalparker ligger i Dalmatien omkring øerne Hvar og Brac. Dog er Dalmatien og de kroatiske øer for danskernes vedkommende temmelig uudforsket. Makarska riviera og de 2 kroatiske øer Hvar og Brac er de mest populære blandt lokal befolkningen, da du her finder de smukkeste strande, samt de bedste muligheder for en aktiv ferie.

Anbefalede destinationer i Kroatien.

 

Kultur

Kroatien har en rig historie og kultur. Mange seværdigheder er optaget på UNESCO´s liste over bevaringsværdig kulturarv.

Det sydvestlige Kroatien er kendt for sin middelhavskultur, både via arkitektur og mad. Det er tydeligt at se når man går igennem gaderne, at området har været en del af det gamle Venetianske kongedømme. Dog var bystaten Dubrovnik uafhængig og er en stolthed i kroatisk historie. Byen var den første by i verden med et apotek, og var også de første til at afskaffe slaveriet. Det blev gjort allerede i 1200 tallet. I det nordøstlige område er det centraleuropæisk kultur der har slået igennem.

Se detaljeret beskrivelse af kulturen.

 

Mad og drikke

Maden i Kroatien er inspireret af det italienske middelhavskøkken. Når du rejser langs Kroatiens kyst bør du nyde det store udvalg af friskfanget fisk og skaldyr.


 

 

Pupnatska-beach-Korcula Croatia

Fakta om Kroatien


Hovedstad:
Zagreb

Valuta:
Kroatisk kuna

Tidszone:
CEST (Det samme som Danmark)

Klima:
Kystområdet har varm middelhavsklima.
Det nordlige Kroatien har centraleuropæisk klima.